Advokat Liselotte Fjeldgaard Andersen
Mit navn er Liselotte Fjeldgaard Andersen og jeg er advokat og Master i Konfliktmægling.
Jeg har arbejdet i SKAT, Skatteministeriet og i Ledernes Hovedorganisation samt i to forskellige advokatfirmaer.
I mit arbejdsliv har jeg specialiseret mig inden for arbejds- og ansættelsesret, konfliktløsning, person-, familie- og arveret herunder sager om tvangsindgreb overfor børn og unge.
Mit primære fokus at yde en kompetent rådgivning og skabe værdi for klienten. Det betyder, at jeg både yder juridisk rådgivning på et højt kvalificeret niveau, men også har øje for alt det rundt om.
En af årsagerne til, at jeg har valgt at være selvstændig advokat er, at jeg dermed selv sætter standarden for den rådgivning jeg yder – og den er høj.
Jeg ved fra mit arbejde med fx ansættelsessager, at der er mange andre parametre end de rent juridiske, som kan have afgørende indvirkning på, om klienten opfatter en proces som vellykket.
Bistår jeg fx i forhandling af en fratrædelsesaftale, tilbyder jeg altid en gratis opfølgende telefonsamtale, efter det sidste punktum er sat i den juridiske sag. For jeg ved af erfaring, at når man som ansat i en virksomhed er blevet præsenteret for en fratrædelsesaftale, og i løbet af kort tid skal tage stilling til – og eventuelt forhandle – indholdet heraf, så vil man ofte efter en tid have behov for at tale forløbet igennem og måske er der opstået nogle spørgsmål efterfølgende. Det er vigtig for mig som rådgiver, at der både blive taget hånd om klientens juridiske og økonomiske forhold, men det er tillige vigtigt, at tage hånd om andre ønsker og behov.
Fra 2010 til 2017 har jeg været frivillig rådgiver i Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, som jeg også var med til at starte op i København.
Jeg er medlem af Danske Mediatoradvokater, Ansættelsesadvokater og Danske Arveretsadvokater.
Privat er jeg gift med Jesper, som er specialkonsulent på Politiskolen.