Af Liselotte Fjeldgaard Andersen, Advokat, Master i konfliktmægling
En arvesag kan føre til konflikter i familien, og en konflikt på grund af en arvesag kan have konsekvenser for generationerne efter.
Hjælp fra en konfliktmægler kan være forskellen på, om sagen fører til en splittelse af familien, eller om relationerne bevares, og de involverede parter får fred i sindet.
Konfliktfyldte arvesager
Det er desværre ret almindeligt, at arvesager kan medføre konflikter. I Berlingske Tidende den 27. juli 2019 under overskriften ”Når arvestriden raser, bliver vi som børn igen” udtaler en erhvervspsykolog, at følelser, der blev vækket i barndommen, kan ramme en igen i en situation, hvor et familiemedlem, fx en mor eller far, er død. Disse arvestridigheder er ofte utroligt belastende for de involverede parter, og kan i sidste ende splitte familier ad – for evigt.
Juraen hjælper med jura
Juraen er meget hjælpsom i arvesager i forhold til fordeling af arven. Er der ikke oprettet testamente fordeles arven efter gældende lovgivning. Vil man som arvelader fx være helt sikker på, at forskellige genstande arves af bestemte personer, kan man oprette et testamente. Et testamente konkretiserer således, hvordan arven skal fordeles inden for rammerne af gældende lovgivning, men det er også et udtryk for, at arvelader har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med genstande og penge, – det man kalder arveladers sidste vilje. Det kan i nogle sager skabe et mere afdæmpet forløb i forbindelse med fordeling af arven, idet mange arvinger bedre kan håndtere og acceptere en afdøds eksplicitte vilje. Men det er ingen garanti for, at der ikke opstår konflikter som følge af arvesagen.
Følelserne kapitaliseres
I langt de fleste arvesager, er det ikke juridisk tvivl om hvem der skal arve hvad. Men netop fordi et dødsfald vækker så mange følelser hos de efterladte, er risikoen for konflikter tilstede. De følelser, som viser sig hos de efterladte, er vidt forskellige, alt efter hvilket forhold de/den efterladte havde til den afdøde.
Det sker ofte i arvesager, at den/de efterladte ”kapitaliserer” deres følelser. En følelse af altid at være den i en søskendeflok, der er blevet forbigået eller forfordelt i forhold til andre søskende, kan udløse en forestilling om, at der skal gøres op med denne uretfærdighed ved fordeling af arven. En følelse af, at være den søskende/pårørende, som altid har været der når den afdøde havde brug for hjælp, hvor alle andre altid havde for travlt og prioriterede anderledes, udløser en følelses af, at skulle tilgodeses for at være den, der altid var der. Som arving tænker man ofte ikke i jura, og hvad der efter loven er det retmæssige, men danner sine egen holdning til hvad en retmæssig fordeling af arven bør være.
Arv kan føre til konflikter og konflikter kan arves
Det er virkelig meget store følelser på spil, og der er ikke noget at sige til, at konflikterne opstår, idet alle arvinger i en arvesag ofte er påvirkede på hver deres måde. Jeg har været vidne til flere arvesager, som har været konfliktfyldte. Jeg har oplevet sager, hvor man har evnet at komme videre som samlet familie bagefter, men også set de sager, hvor familierne for evigt er splittede. Det har store konsekvenser for en familie, for konflikten splitter ikke altid kun de parter der på tidspunktet for arvesagen er involveret, men også deres efterkommere.
Arvestridigheder tærer helt enormt på menneskers overskud og energi, og for mange bærer de konflikten med sig hele tiden. Den fylder alt. Det påvirker omgivelserne, og som ovenfor nævnt, kan en konflikt forplante sig i flere generationer.
En konfliktmægler kan hjælpe
En konfliktmægler har ”redskaberne” og kompetencerne til at kunne hjælpe familierne med at finde en løsning på den konfliktfyldte situation. Det kræver dog en vilje fra arvingernes side, og det ved jeg af erfaring, kan være svært. Hvem skal tage det første skridt? Tror man på, at det kan løse noget? Hvad kræver det af mig?
Som konfliktmægler er jeg meget optaget af, at udbrede kendskabet til konfliktmægling, fordi jeg har set hvor stor en gavn mennesker i konflikt har af mægling. Mange mennesker, som har deltaget i en mægling føler sig styrket af processen fordi de oplever at blive lytte til og selv er med til at finde den løsning, som er rigtig for dem.
Der er al mulig grund til at tage en konflikt alvorlig og gøre noget ved den. Derfor er mit budskab til alle der oplever en sådan konflikt: Tag det første skridt, ræk ud og bed om hjælp.
Konfliktmægler er ikke en beskyttet titel, hvorfor alle i princippet kan kalde sig mægler eller mediator. Der er forskel på hvilken uddannelse og erfaring de forskellige mæglere har, og hvilken mæglingsmetode man benytter sig af. Mit råd er derfor at spørge grundigt ind til mæglerens baggrund således, at man finder den rette mægler til at mægle i familiekonflikter.