Af Liselotte Fjeldgaard Andersen, Advokat, Master i konfliktmægling
Den 25. januar 2018 vedtog Folketinget en ny ferielov. Den nye lov træder i kraft den 1. september 2020.
Det er dog en god idé både som arbejdsgiver og lønmodtager, at sætte sig ind i reglerne nu.
Baggrund
En ny ferielov har været påkrævet, da den nuværende danske ferielov ikke lever op til EU’s arbejdstidsdirektiv, hvorefter alle lønmodtagere har ret til fire ugers betalt ferie, der skal afholdes og optjenes inden for en 12 måneders periode.
De væsentligste elementer i den nye ferielov
Efter den nuværende ferielov optjenes ferie i kalenderåret, mens afholdelsen sker i ferieåret, der går fra 1. maj til og med 30. april.
Den nye ferielov indfører ”samtidighedsferie”, som betyder, at man optjener ferie samtidigt med, at den afholdes. Ferieåret kommer til at gå fra den 1. september til den 31. august i året efter. Ferien kan afholdes i en 16-måneds periode fra 1. september til 31. december i året efter.
Har man som lønmodtager behov for at holde flere feriedage end man på tidspunktet for den ønskede ferieafholdelse har optjent, kan der indgås en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om, at lønmodtageren kan afholde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (forskudsferie). Den afholdte ferie fradrages i den ret til betalt ferie, som den ansatte efterfølgende optjener. Det er først muligt at holde ferie på forskud efter den nye ferielovs ikrafttræden 1. september 2020.
Som lønmodtager optjener man fortsat 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse, og man har forsat ret til 5 ugers betalt ferie. Ferietillægget vil også være 1%, som det kendes i dag.
Funktionærer vil fortsat have krav på ferie med løn, ligesom timelønnede medarbejdere optjener feriegodtgørelse på 12,5 pct.
Som lønmodtager har også fortsat krav på at holde tre uges sammenhængende ferie i perioden fra 1. maj til 30.september (hovedferieperioden). Varslerne for afholdelse af ferie ændres ikke. Derfor skal hovedferien fortsat varsles med tre måneder og øvrig ferie med en måneds varsel.
Særligt til arbejdsgivere – ugyldig bestemmelse om ferievarsler
Har man som arbejdsgiver ansatte medarbejdere, hvor der i ansættelseskontrakten er aftalt et forkortet varsel efter den nugældende ferielovs § 21, stk. 2, vil denne bestemmelse ikke længere være gyldig efter den 1. september 2020. Derfor skal man som arbejdsgiver være opmærksom på, at udarbejde et nyt ansættelsesbevis eller et udarbejde et tillæg til ansættelseskontrakten, hvoraf det fremgår, at denne bestemmelse ikke længere er gældende mellem parterne.
Overgangsordning – vær særlig opmærksom som lønmodtager
Ferie
Når man ændrer lovgivning, som man gør med ferieloven, vil der altid være en periode, hvor man har nogle såkaldte overgangsregler, hvor man udfaser de eksisterende regler og samtidigt indfaser de nye. Overgangsordningen løber fra 1. januar 2019 til og med 31. august 2020.
Indefrysning
Det betyder blandt andet, at man indefryser den ferie, som man efter den eksisterende ferielov optjener fra 1. september 2019 til og med 31. august 2020. Denne ferie kan man få udbetalt, når man forlader arbejdsmarkedet eller går på folkepension, dog tidligst 1. oktober 2021.
Man har til gengæld bestemt, at man fra 1. januar 2019 til og med 31. august 2019 optjener 16,64 dages ferie, som man kan anvende til at holde ferie for i perioden 1. maj 2020 til september 2020.
Særlige feriefridage
Har man som lønmodtager ret til særlige feriefridage – ud over den ordinære ferie – vil optjening og afholdelse af disse være afhængigt af hvad, der er aftalt i ansættelsesforholdet.
Læs mere om den nye ferielov på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside:
https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/ny-ferielov-i-danmark/
Hvorvidt der delingsformue eller fx særeje har stor betydning ved separation/skilsmisse. Den formueart man har i ægteskabet afgør hvordan ægtefællernes formue skal deles i tilfælde af separation/skilsmisse.
Ægtepagt kan oprettes op til ægteskabets indgåelse eller efter. Det kan altid anbefales, at du tager aktivt stilling til formueart når du står overfor at indgå ægteskab, fordi det er for sent, hvis du en dag står overfor en skilsmisse. Man kan have alle mulige gode grunde til, at ville have afklaring på sine økonomiske forhold, og det er ofte en rigtig god idé, selvom det kan synes ligegyldigt når man står på springet til at indgå et ægteskab. Min anbefaling er, at tage samtalen mellem kommende ægtefæller, selvom den kan synes svær.
Ægtepagt skal underskrives og tinglyses for at være gyldig.
Kontakt mig gerne for en gratis og uforpligtigende samtale om dit behov.